Projektestimeringsteknikker
I dette emne lærer vi om projektestimeringsteknikker, fordi hvert felt i dag, inden for servicesektoren, er blevet meget konkurrencedygtigt. Oven på alt er servicesektoren helt projektdrevet. Man skal ikke bare være dygtig, men meget konkurrencedygtig for at få et projekt, og hvis man ikke gør det, skal han / hun være en del af bænkestyrken og også have en stor chance for at miste sit job. Da projekt udgør et vigtigt aspekt af job i dag, er projektstyring yderst vigtig. Det er ikke kun et skillset, men også en praksis.
Projektledelse er praksis med at indlede, planlægge, udføre, kontrollere og lukke arbejdet i et team for at nå specifikke mål og opfylde specifikke succeskriterier på det specificerede tidspunkt. Kravet i projektledelse er en estimering. Enkelt sagt er estimering processen med tilnærmelse. Det involverer at finde ud af en omtrentlig værdi med alle de tilgængelige input. Man skal estimere de penge, tid, kræfter, ressourcer og omfang, der er nødvendigt for at gennemføre et projekt med succes baseret på tidligere data, viden, antagelser og involveret risiko.
Teknikker brugt til at estimere et projekt
Der er forskellige metoder / teknikker, der bruges til at estimere et projekt, som er som følger:
1. Forståelse af projektet:
Den første ting, der skulle gøres, når der tilbydes et projekt, er at forstå projektet. Man skal forstå enhver nuance i det givne projekt for at estimere det og gennemføre det korrekt. Hvad er projektet? Hvorfor implementeres det? Hvad er dens fordele og ulemper? Osv. Dette giver os en idé om det samlede billede, og man kan planlægge hans / hendes arbejdsplan i overensstemmelse hermed. Man kan også give sine synspunkter på implementering og improvisation af projektet.
2. Ekspertvurdering:
Det er ikke kun den mest almindelige og nødvendige, men også den mest afgørende måde at få projektet i gang. At diskutere projektet med mennesker, der har haft tidligere erfaring med et lignende projekt, hjælper os med at beslutte, hvordan vi gerne vil starte et givet projekt, og hvad er de grundlæggende krav for at få det igangsat. Det hjælper os også med at estimere ved at give os en vag idé om den type projekt, dets tid, omfang, budget osv. Erfarne kontaktannoner fungerer også som mennesker, der kan vise os den retning, der kan følges for effektiv implementering af projektet og de fejl, der kan undgås.
3. estimering af tre punkter:
Tre-punkts projektestimeringsteknikker er en matematisk teknik til bestemmelse af en omtrentlig sandsynlighedsfordeling, der repræsenterer det ultimative resultat, baseret på begrænset og restriktiv information. Normal fordeling og trekantet fordeling kan bruges til denne estimering. Dette kaldes ofte PERT (programevaluering og gennemgangsteknik).
4. Hvad-hvis-analyse:
Denne teknik bruger antagelser om forskellige faktorer som omfang, tid, omkostninger, ressourcer osv. Til at evaluere alle de sandsynlige resultater. Generelt foretages projektestimatet ved at arbejde sammen med alle medlemmerne involveret i adskillige workshops. F.eks. Ekspertvurdering kan vise sig at være nyttig, hvis man beslutter at gennemføre denne proces. Hele aktiviteten opdeles i mindre bidder eller arbejdspakker, hver arbejdspakke estimeres på grundlag af indsats, varighed og omkostninger. Følgende aktiviteter udføres under workshopen:
- Opdel rækkevidden i den mindste arbejdspakke.
- Arranger aktiviteterne i kronologisk rækkefølge, i hvilken de vil blive udført.
- Identificer den krævede indsats for at gennemføre hver aktivitet.
- Vurder de nødvendige ressourcer til at gennemføre hver aktivitet.
- Identificer afhængighederne for at gennemføre hver aktivitet
- Overvej de involverede risici og antagelser.
- Forklar ressource- og omkostningsoverslaget for at gennemføre hver aktivitet, komponent og arbejdspakke.
- Ovenstående øvelse hjælper med nøjagtigt projektestimering og skaber en arbejdsplan, der tager hensyn til omkostninger, omfang, ressourcer, indsats osv.
5. Top-Down:
Dette er ikke en detaljeret analyse. Det tager bare viden om tidligere lignende projekter, herunder omkostninger, ressourcer, indsats osv. Og dets rækkevidde til at sætte denne metode i brug. Det er nyttigt, når projektets størrelse er enorm og giver os et fabelagtigt samlet billede af det givne projekt. Top-down-fremgangsmåden indebærer, at man starter med projektmålet eller det endelige mål og nedbryder det i mindre bidder eller arbejdspakker. Hver af disse arbejdspakker analyseres yderligere i detaljer, og derefter tildeles arbejdsemner til teammedlemmer.
6. Bund-op:
I modsætning til Top-Down-metoden er denne metode en detaljeret analyse af det pågældende projekt. Det bruges derfor til projekter, der kræver meget engagement. Bottom-up estimering er en måde at konstatere en samlet værdi ved at bestemme værdier for mindre bidder eller arbejdspakker og bruge summen af disse værdier som den samlede værdi. I projektstyring bruges denne metode / teknik til at skabe en tidsplan eller et budget. Tidsplanen bestemmes ved at sammenlægge de individuelle varighedsestimater, mens budgettet bestemmes ved at opsummere de individuelle omkostningsestimater.
7. Beregning af parametrisk model:
Denne teknik bruger uafhængige variabler fra projektarbejdet. Denne teknik giver større nøjagtighed i projektestimering, da den er videnskabelig. Parametrisk estimering er en teknik til at estimere omkostninger og varighed. I det væsentlige bestemmes et parametrisk skøn ved at identificere enhedsomkostningerne eller varigheden og antallet af enheder, der kræves til projektet eller aktiviteten. For at parametriske modeller skal have nogen gyldighed, skal de baseres på eller bevises ved hjælp af faktiske projektdata. Det er vanskeligt at bruge, da det kræver konkrete og robuste data og generelt er svært at tilpasse med arbejdsmiljøet.
8. Sammenlignende eller analog estimering:
Disse projektestimeringsteknikker bruges, når et projekt igangsættes ved hjælp af henvisninger til tidligere lignende projekter, og korrelationen mellem projekter er derfor høj. Ekspertvurdering og historisk information spiller en fremtrædende rolle i denne sag.
Projektestimering er en nyttig og væsentlig færdighed, da det ikke kun hjælper med at få et større billede af det givne projekt, men også gør arbejdsplanen mere realistisk, fordi vigtige problemer opdages tidligere med tilstrækkelig tid til at løse dem. Disse projektestimeringsteknikker / -metoder gør estimering enklere og mere præcis, hvilket er yderst fordelagtigt i det lange løb.
Anbefalede artikler
Dette har været en guide til projektestimeringsteknikker. Her diskuterede vi Top Project Estimation Techniques for at gøre estimering enklere og mere præcis. Du kan også gennemgå vores andre foreslåede artikler for at lære mere -
- Top 10 myter om projektstyring Busted
- Trin i projektledelse som en karrierevej
- Typer af projektstyringsrapporteringsværktøj