Hvad er UNIX?
Unix er et stabilt operativsystem med flere brugere, der først blev udviklet i 1970'erne af Ken Thompson, Dennis Ritchie og andre på AT&T laboratorium. Det er et operativsystem med flere opgaver, der kan være bedst egnet til servere, desktops og laptops. I dette emne skal vi lære om Unix Shell-kommandoer.
UNIX Arkitektur
Her er følgende UNIX-arkitektur nævnt nedenfor
- Layer-1: Hardware
Dette lag består af alle de hardware-ressourcer, der bruges.
- Lag-2: Kernel
Kernen er som hjertet i operativsystemet. Det er interaktionsmåden mellem hardware og operativsystem. Det administrerer også opgaver, ressource ved hjælp af planlægningsprocesser til at fungere systemets problemfri.
- Layer-3: Shell-kommandoer
Det er vejen for et menneske at interagere med operativsystemet og fortælle det at starte visse processer. En tolk bruges, hvor vi giver kommandoen til betjening fra sættet af alle kommandoer, som definitionen er defineret og gemt i bibliotekerne.
Nogle eksempler på kommandoer er cp, mv, cat, grep, id, wc, nroff, a.out og mere.
- Layer-4: Application Layer
Det udfører de givne eksterne applikationer. Det er et yderste lag at udføre applikationerne.
Liste over Unix Shell-kommandoer
Her er listen over følgende Unix Shell-kommandoer nævnt nedenfor:
- Grundlæggende.
- Intermediate.
- Fremskreden.
Lad os se ovenstående liste over Unix Shell-kommandoer i detaljer
1. Grundlæggende
en. Liste over filer (ls) - 'ls' kommando bruges til at liste alle filer i et bibliotek.
Syntaks ls - directory_name
Eksempel på ls test
| mulighed | Beskrivelse |
| ls -a | For at liste alle filer med de skjulte filer, der starter med '.' |
| ls –farve | Viser en farvet liste, der kan være (= altid / aldrig / auto) |
| ls -d | At liste alle kataloger |
| ls -F | For at tilføje et tegn på posterne |
| ls -i | At liste alle filer, der ignorerer sagen |
| ls -l | For at få vist alle detaljer i filen |
| ls -la | liste lang format inklusive skjulte filer |
| ls-lh | angiv et langt format med den læsbare filstørrelse |
| ls -ls | liste med det lange format med filstørrelsen |
| ls -r | liste i omvendt rækkefølge |
| ls -R | liste rekursivt katalogtræ |
| ls-s | liste filstørrelse |
| ls -S | sorter efter filstørrelse |
| ls -t | sorter efter tid og dato |
| ls -X | sorter efter udvidelsesnavn |
b. Oprettelse og visning af filer - 'kat-kommando kan bruges til at oprette filen eller se indholdet af filen.
Syntaks - cat >filename
Eksempel - kat> test1.dat - opretter en fil og venter på, at input bliver skrevet ind i filen.
cat filname - viser indholdet af filen på skærmen .
c. Sletning af filer - 'rm' -kommando bruges til at slette en fil fra biblioteket.
Syntaks- rm filename
| tag | Beskrivelse |
| -f, –kraft | ignorere ikke-eksisterende filer, og spørg aldrig. |
| -jeg | hurtig før hver fjernelse. |
d. Flytning og omdøbning af filer - 'mv' kommando bruges til at flytte en fil fra et sted til et andet. Denne kommando kan også bruges til at omdøbe filen, da kildefilen bliver slettet og en ny fil bliver oprettet.
Syntaks - mv
Eksempel - mv test1.dat test2.dat - her kopieres indholdet af test1-filen til test2.dat i samme bibliotek, og test1.dat-filen slettes.
e. Oprettelse af mapper - Unix giver os også kommandoen til at lave vores eget bibliotek. Det er ligesom at lave vores egen mappe, hvor alle relevante filer kan gemmes.
Syntaks - mkdir
Eksempel - mkdir / abi / sand / results - denne kommando opretter et bibliotek på / abi / sand sti. Denne kommando fungerer ikke, hvis / abi / sand / path ikke findes.
2. Mellemprodukt
en. Chmod - Nogle gange skal vi ændre tilladelserne, der er givet til en fil eller bibliotek, når vi skal skrive ind i den fil, der er skrivebeskyttet. Her bruges 'chmod' -kommando til at give passende tilladelser. Men man skal kende mønsteret for at give tilladelser.
Tilladelser gives som rwxrwxrwx
Vi skal indstille tilladelse til 1, hvis vi har brug for at aktivere det, og til 0, hvis det er nødvendigt at deaktivere.
For f.eks. Hvis man kun vil give læse og udføre tilladelser til brugere og andre, men alle tilladelser til gruppen. Så skal vi indstille det til '101111101'. Og det betyder '575', hvis det konverteres til decimal i tripletter. Så for at give tilladelser, giver vi kommandoen som
Eksempel - chmod 575 file1.dat
b. Find - Denne kommando bruges til at finde filer eller mapper i et bestemt bibliotek såvel som dets undermapper.
Syntaks - find
Eksempel -
| Mulighed | Beskrivelse |
| -tid n | Returnerer sandt, hvis filen blev åbnet for n dage siden |
| -tid n | Returnerer sandt, hvis filen blev ændret for n dage siden |
| -mtime | Returnerer sandt, hvis filindholdet blev ændret for en dag siden |
| -navn | Returner sandt, hvis filnavnet matcher et bestemt mønster |
| -størrelse | Returnerer sandt, hvis filstørrelsen er n blokke. |
| -type c | Returnerer sandt, hvis den fil, der søges, er af typen c (hvis c = 'f' betyder, at det er en fil; hvis den 'd' betyder, at det er et bibliotek) |
Eksempel - Hvis nogen vil søge efter filnavne 'test1' i biblioteket, skal han give en kommando som -
find –type f –name test1 /abi/sand - Denne kommando giver alle test1-filer i / abi / sand-biblioteket
c. chown - skift ejerskab af filen. Nogle gange vil nogen ændre ejeren af filen, så en person, der i øjeblikket arbejder i denne fil, har al adgang til den fil. Kun filens ejer har ret til at ændre filsejerskabet.
Syntaks : chown (owner) (file)
Eksempel : Skift ejeren af test1 til brugernavnet 'aaggasa', hvis det antages, at det i øjeblikket ejes af den aktuelle bruger
> chown aaggasa test1
d. chgrp : ændre gruppen ejerskab af filen. Denne kommando bruges til at ændre den gruppe, som filen tilhører. Kun filens ejer har ret til at ændre filsejerskabet.
Syntaks : chgrp (group) (file)
Eksempel : Skift gruppe af test1 til gruppe2, hvis det antages, at det i øjeblikket ejes af den aktuelle bruger.
> chgrp group2 test1
e. Head: Unix giver os dette kommandolinjeværktøj til at udpakke den første del af filen. Det skriver resultatet på standardoutput.
Syntaks - head
| Mulighed | Beskrivelse |
| -n | Bruges til at specificere antallet af linjer, der skal hentes |
| -c | Bruges til at specificere antallet af byte, der skal hentes. |
| -q | Bruges til at undertrykke overskriftslinjen. |
Eksempel - Hvis nogen ønsker at udpakke de første 5 linjer i filen, skal vi bruge
>head –n 5 /abi/sand/test1.dat
Bemærk - Som standard viser UNIX 10 linjer, hvis der ikke er angivet en mulighed med hovedkommandoen.
f. Hale: Unix giver os dette kommandolinjeværktøj til at udpakke den første del af filen. Det skriver resultatet på standardoutput.
Syntaks - tail
| Mulighed | Beskrivelse |
| -n | Bruges til at specificere antallet af linjer, der skal hentes |
| -c | Bruges til at specificere antallet af byte, der skal hentes. |
| -q | Bruges til at undertrykke overskriftslinjen. |
Eksempel - Hvis nogen ønsker at udpakke de første 5 linjer i filen, skal vi bruge
>head –n 5 /abi/sand/test1.dat
Bemærk - Som standard viser UNIX 10 linjer, hvis der ikke er angivet en mulighed med hovedkommandoen.
3. Avanceret
en. Grep: Dette er kommandofunktionen, der hjælper med at søge i et bestemt mønster eller et tegn i filen. Det returnerer alle linjer, der matcher mønsteret i den bestemte fil.
Syntaksgrå
| Mulighed | Beskrivelse |
| -n | Vis de matchede linjer og deres linienumre. |
| -v | Sådan udskrives de linjer, der ikke svarer til mønsteret. |
| -l | Sådan vises listen over filnavne. |
| -c | Antallet af linjer, der matcher mønsteret, kan udvindes. |
| -h | Vis de matchede linjer, men vis ikke filnavnet |
| -jeg | Ignorerer, tilfældet for matching |
| -w | At matche hele ordet i udtrykket |
b. ln: Lav links og symlinks til filer og mapper. Et symbolsk link består af den specielle filtype, der indeholder en henvisning til en anden fil. Dette hjælper med at skabe et link mellem filer. Der er 2 typer links ”-
- Blødt link - Det henviser til den abstrakte sti til en fil.
- Hårdt link - Det henviser til den nøjagtige placering af denne fil,
For at oprette et blødt link bruges 'ln' -kommando.
Syntaks - ln -s (source_filename) (symbolic_filename)
Eksempel - Hvis vi vil oprette et softlink-link l1 til stien '/ abi / sand / dir1', skal vi udføre følgende kommando: -
>ln link1 /abi/sand/dir1
Denne kommando opretter et link til biblioteket i det aktuelle bibliotek
For at kontrollere linket udføre-
ls –l
Output - lrwxrwxrwx 1 priya priya 16 2007-09-25 22:53 link1 -> / abi / sand / dir1
c. klip - Dette kommandofunktion bruges til at udpakke en bestemt kolonne fra en fil. For at udtrække en kolonne er vi nødt til at specificere den afgrænser, der vil hjælpe med at skelne mellem kolonnerne i den fil.
Syntaks - cut
| Mulighed | Beskrivelse |
| -c | I felter med fast bredde bruges indstillingen -c. |
| -d | Til specificering af afgrænseren. Som standard er afgrænsning fanen. |
| -b | Til angivelse af antallet af byte, der skal udvindes |
| -f | Til angivelse af det feltnummer, der skal udvindes. |
Eksempel - Hvis nogen ønsker at udpakke det andet felt fra filen 'city.txt', hvor '|' behandles som en afgrænser for søjlerne.
cut –d “|” –f 2 city.txt
Konklusion - Unix Shell-kommandoer
Unix-kommandoer er et meget kraftfuldt værktøj, der hjælper brugeren med at udføre processerne og udføre forskellige opgaver, de ønsker. Dens indbyggede parser hjælper med udvikling ved hjælp af forskellige scripting-sprog. Med sit kraftfulde sæt kommandofunktioner kan man udføre alle de funktioner, selv der er behov for at læse fra registre.
Anbefalede artikler
Dette er en guide til Unix Shell-kommandoer. Her diskuterer vi listen over Unix Shell-kommandoer (Basic, Intermediate, Advanced) med Unix Architecture. Du kan også se på de følgende artikler for at lære mere -
- Hvad er Unix Shell?
- Unix filsystem
- UNIX-administrator
- Unix-operatører